Gjøl hørte i mange år under Børglum Kloster. Efter reformationen i 1536 blev øen kongelig ejendom, og øen blev senere en privat herregård. I slutningen af 1800-tallet var det meste af herregårdens jord solgt fra til forskellige bønder, og hoveriet var ophævet.
I 1895 blev øen beregnet til at omfatte 4150 tønder land jord. På en fjerdedel var der rug, hvede, byg og havre, og så dyrkede bønderne kartofler og roer. 522 tønder land jord var lagt ud til afgræsning, og så var der en del til haver, skov, stengærde, veje og hede.
34 bønder havde deres egen gård. Der var seks fæstebønder og 102 huse med lidt jord og 11 huse uden jord.
På øen var der 198 heste, 682 køer, 711 får, 554 svin og et stort antal høns.
På Gjøl var der 529 mennesker som levede af jordbrug, 75 levede af fiskeri med 12 fiskerbåde, 78 levede af industri, 18 af handel, 75 af forskellige daglejerjob 16 kunne klare sig for opsparede penge og 26 var på fattighjælp.
Den tidligere godsejer på Birkumgård C. Joh. Bruuns og hans kone Cecilia Kjellerup Bruun havde oprettet en fribolig for fire trængende familier i et hus, som kom til at hedde Legathuset. Legathuset eksisterede indtil 1979, da det blev nedlagt som bolig og indrettet som lokalhistorisk arkiv.
Birkumgaard tilhørte i perioden 1465-1496 Børglum Kloster og blev ved reformationen overdraget til den danske konge, der i 1669 gav den til Oberst Jokum v. Dibbern, der 1670 overdrog den til sin hustru Fru Gese i erstatning for hans gæld, som hun havde påtaget sig. I 1704 tilhørte den Eva Marie Jepsen, sl. Johan Hasses, der 1713 solgte den med meget andet gods (130 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. til Niels Larsen Bjerregaard i Aalborg, hvis søn borgmester, Dr. jur. Laurids B. mistede den i 1759, idet hans kreditorer ved auktion solgte den for 14,610 Rd. til krigsråd Jens Gleerup til Rødslet. 1813 ejedes den af Justitsråd Espen Bruun til Villerup, † 1829, derefter af Enken Kasse Marie Zeuthen, † 1843, der solgte den 1832 til Sønnen C. J. Bruun, † 1876; efter enken Cecilie Kjellerup Bruuns Død solgtes den 1881 uden godset (der forbeholdtes dødsboet) for 295,800 Kr. til N. W. Kjellerup, der solgte den 1899 for 157,000 Kr. til Honnens de Lichtenberg.
Hovedbygningen er opført 1851 af grundmur og består af tre fløje i et plan med et ekstra plan i midterfløjen.
I en Lystskov ved haven ligger et gravkapel, opført 1862 i gotisk stil. I kapellet ligger de tidligere ejere af Birkumgård C. J. Bruun og Cecilie Kjellerup Bruun.(Kilde: Trap Danmark, 3. udgave 1895).
